Besøg fjordhaven!

Livet i Fjordhaven

Stenbank> Regenerativ dyrkning> Miljøpåvirkning> Biodiversitet> Opbygning> Emneliste>

Liv i fjordhaven - Biodiversitet

Som i alle haver er der meget liv i fjordhaven udover det dyrkede
(se nedenfor eller klik her)

Organismer fundet i forbindelse med dyrkning og rensning af muslinger

fra Vejle Fjordhave (Steen Hedrup)

Regenerativ dyrkning af fødevarer i
Vejle Fjordhave

Både blåmuslinger og tang lever uden, at der tilsættes andre næringsstoffer end dem der i fjordens vand. Fjordhaven er siden den blev etableret blevet hjemsted for mange arter selvom det kun er blåmuslinger og tang vi dyrker. En musling filtrerer ca. 150 liter vand i døgnet og lever af de organismer, der ellers gør fjordvandet grumset og uigennemsigtigt.

Regenerativt – fra køkkenmødding til fjordhave (se diasshow - klik her)

Vejle Fjord har gennem mange tusinde år været et vigtigt sted for den til enhver tid herboende befolkning. I gamle køkkenmøddinger, som for eksempel en ved Fiskerhuset i Nørreskoven, kan man finde store mængder skaller af blåmuslinger, pigget hjertemusling og strandsnegle. Hvad der ellers er blevet spist, kan man kun gisne om, men sandsynligheden for, at rejer, fisk og tang har været på menuen om sommeren, er meget stor. Siden er også kornsorter og andre planteafgrøder blevet en del af den daglige kost. læs videre>

Muslingernes miljøpåvirkning

Et vigtigt tema i artikler og debatter handler om, hvorvidt dyrkning af blåmuslinger forbedrer eller tværtimod øger forureningen af havmiljøet.

I Vejle Fjordhave har vi det udgangspunkt, at spisemuslinger dyrket på line, er med til at forbedre havmiljøet og i hvert fald ikke forringer det. Desværre er der meget få/ingen konkrete undersøgelser, der giver datamæssigt belæg for hverken forureningen eller det modsatte.

Der er væsentlige ræsonnementer, der støtter vores erfaring og opfattelse af, at dyrkning af spisemuslinger på line, gavner miljøet.

Muslingerne dyrkes uden nogen form for fodring eller anden tilførsel af medicin eller næringsstoffer.
Muslingerne filtrerer vandet for fyto- og zooplankton, hvilket lokalt giver større sigtdybde til gavn for andre organismer.
Af muslingernes indtag bliver 1/3 til vækst 1/3 til metabolisme (forbrænding) og 1/3 fækalier (affald)
Når muslingerne høstes, fjernes de optagne næringsstoffer fra vandet og er omdannet til bæredygtige fødevareproteiner.
Hvorvidt fækalierne bundfældes under muslingelinerne, er afhængigt af strøm, bølger og vanddybde. Under vore liner var og er bunden gold, så måling af skade pga. sedimentering er ikke mulig.
Liner og muslinger danner grundlag for dannelse af et nyt livsområde i fjorden, hvor tangarter, småfisk, rejer, børsteorme, søstjerner, krabber osv. er beboere.